23.03.2012

BANANBRØD MED BIRKES



I dag har vi lavet et lækkert bananbrød som snack efter skole. Det dufter så godt, og er perfekt efter en lang fredag i skolen, og så er den endda lidt sund! Nu er der kun 4 dage til vi skal til Valroufie, og vi glæder os helt vildt meget.
Vi brugte opskriften fra "Plat du jour":

BANANBRØD MED BIRKES:

100 g smør
100 g rørsukker
1 æg
4 bananer
½ dl yoghurt
Korn fra 1 vanilje stang
225 g mel
1 tsk kanel
1 tsk. natron
1 nip salt
½-1 dl blå birkes
Bland blødt smør og sukker til en cremet masse. Tilsæt æg og rør det godt ud. Tilsæt mosede bananer, yoghurt og vaniljekorn. Rør godt rundt og kom herefter mel, natron, kanel, salt og birkes i.Smør en bageform(gerne en brødform) og hæld dejen i. Stil brødet midterst i ovnen og giv den 45 min. ved 180 grader.





"Bon appétit" fra Sara og Xenia!

2 kommentarer:

  1. Jeg er DYBT imponeret. Jeg kan dufte brødet helt ude Vesterbro. Rigtig god tur til Frankrig... Keep us updated :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lover vi! Brødet var et kæmpe hit her i huset, vi må lave et til dig en dag!

      Slet